De afledte sprogeffekter af den teknologiske udvikling

Rammerne for hvordan folkeskolen skal udvikles og producere flere elever, med et højt kompetence niveau, har igennem tiden altid været en hot potato i dansk politik. Hovedelementer der altid bliver nævnt, er elevernes evne til at skrive, tilegne sig nye sprog og regne. Netop de tre elementer er vigtige fordi de som oftest er forudsætninger for, at kunne klare en efterfølgende uddannelse, med et godt resultat. Hvordan samfundet udvikler sig rent teknologisk spiller en kæmpe rolle i det her, fordi nye teknologier har tendens til at overtage funktioner, som tidligere var op til det enkelte individ at holde styr på.

Et eksempel på dette er menneskers evne til, at huske telefonnumre. For 10-12 år siden kunne jeg alle telefonnumre på venner og familie i hovedet. Idag kan jeg næsten ingen. Det er ikke fordi jeg er blevet dummere, men fordi mobiltelefoner er gået ind og har overtaget den funktion. Jeg kan så til gengæld bruge min hjernekapacitet på, at huske andre og mere vigtige ting. På samme måde mener jeg at især skriftsproget lider under vores brug af af computere, tablets og mobiltelefoner. Det er ikke i samme grad nødvendigt for os at stave rigtigt, fordi stavekontrol på disse devices retter vores fejl, hvis vi staver ord forkert.

Hvis vi fortsætter ud af denne tangent, så kommer også talesproget til at lide. Især vores evne til at kommunikere på norsk og svensk, er blevet dårligere fordi engelsk i stigende grad, er blevet sproget, hvorpå der kommunikeres over landegrænser. Er det så vigtigt? Kan man ikke bare kommunikere på engelsk og lade sproget flyde? Jo, det kan man godt og hverken idag eller imorgen, kan man måske spore en negativ effekt. På den anden side, må man ikke negligere, at sprog er en vigtig del af kultur – og jo længere vi fjerner os fra vores naboer igennem sproget, jo længere vil vi fjerne os fra dem menneskeligt. Skandinavien har altid haft ry for at have et stærkt handelsfællesskab – og fjernes vores fælles sprogelement, er der en chance for at at dette fællesskab også vil lide. Det betyder i sidste instans, at både import og eksport kan påvirkes af denne øgede afstand imellem os og vores naboer – hvilket har effekt på Danmarks BNP. Ja, præmissen er kørt lidt langt ud her, men ikke desto mindre betvivler jeg ikke at sådanne effekter på sigt kan indtræffe. Hvis du synes denne artikel var spændende, så tror jeg også du vil synes indholdet på Mikonomi.dk

This entry was posted in Kommunikation, Sproget. Bookmark the permalink.

Comments are closed.